|
Arbejdsledige, efterlønsmodtagere og pensionister bosiddende i Greve Kommune kan få kommunalt tilskud på højst 525 kr. pr. hold i 2009, imod selv at betale mindst 1/3 del af deltagerprisen. NB! Der ydes tilskud til max 2 hold eller foredragsrække pr. kalenderår. (Holdets startdato er afgørende for, hvilket år holdet henføres til.) ARBEJDSLEDIGE: AOF indhenter dokumentation hos arbejdsformidlingen for, at du er arbejdsledig, og tilmeldt arbejdsformidlingen. EFTERLØNSMODTAGERE: Dokumentation for modtagelse af efterløn skal forevises oplysningsforbundet. PENSIONISTER: Personer, der udelukkende modtager enten folkepension eller førtidspension. Ikke privat eller tjenestemandspension. STUDERENDE: AOF Greve giver samme tilskud til uddannelsessøgende, der modtager SU. Du skal komme på kontoret og vise din støttemeddelelse For alle kategorier gælder, at ordningen kun dækker tilmelding til hold i Greve Kommune.
Efterlønsmodtagere og pensionister bosiddende i Solrød Kommune kan få kommunalt tilskud på højst 400,- kr. til ét hold eller foredragsrække, imod selv at betale mindst 1/3 af deltagerbetalingen. Tilskud under 100,- kr. udbetales ikke. Der ydes i 2009 tilskud til max. 1 hold eller foredragsrække pr. kalenderår. Du skal, for at deltage til nedsat betaling, afgive en erklæring til AOF. Denne vil blive fremsendt sammen med girokortet og skal returneres til AOF’s kontor. For følgende grupper gælder: Efterlønsmodtagere: Dokumentation skal ikke forevises, idet oplysningerne allerede er kommunen bekendte. Pensionister: Pensionister der ikke modtager offentlig pension skal fremvise dokumentation for modtagelse af privat pension. For begge grupper gælder, at ordningen kun gælder for tilmelding til hold i Solrød Kommune
|

