Forside > Praktisk information

Klummeskriver i EkstraBladet kommer til Greve

 

 

 

Mattias Tesfaye kommer til AOF i Greve og taler om den stærke mur om det danske arbejdsmarked. Billige østeuropæiske arbejdere, der trykker de danske lønninger, er i Danmark. Hvis vi ikke tager de store forandringer alvorligt, risikerer vi at muren falder helt ned over os.
Den danske model på arbejdsmarkedet i Danmark er allerede truet indefra. Danmark har været kendt i andre velfærdslande for at have en rigtig god model på arbejdsmarkedet. Her er korte opsigelsesvarsler for medarbejderne i Danmark sammenlignet med f.eks. Sverige og Tyskland. Til gengæld har der været mulighed for at få dagpenge i 4½ år. Denne periode er nu kortet ned til 2 år og det truer ”den danske model”. 
AOF i Greve indbyder i samarbejde med 3F Køge Bugt til en aften, hvor vi forholder os til et arbejdsmarked i stærk forandring, siger skoleleder Lone Rytter Holm. Vi står foran et arbejdsmarked, som er stærkt udfordret af andre lande med billigere arbejdskraft, dårligere eller ingen overenskomster og ringere lønninger. 
AOF og 3F har inviteret Mattias Tesfaye uddannet murersvend og faglig sekretær i 3F til at komme og tale med os om de nyeste udfordringer, som vi står overfor. Mattias Tesfaye er også klummeskriver i EkstraBladet, hvor han skriver ”nyt fra skurvognen” om mandagen. Bodil Kornbek fra Socialdemokraterne vil også deltage i debatten denne aften. Arrangementet er i Portalen i Greve den 13. september kl. 19.00.  Tilmelding er nødvendig hos AOF på tlf. 4369 1075 og der er gratis adgang.

Produceret af Adapt A/S